Historie

 

Thurøs “væg”

Længe før facebook og internet havde Thurø sin egen informationsvæg. Denne måde at informere andre borgere om, hvad der sker på øen, er beskrevet 100 år tilbage i Thurøs historie. “Væggen” fungerer den dag i dag i bedste velgående med informationer om alt lige fra nye kartofler til runde fødselsdage, diletantforestillinger osv. osv.

thurøs væg


Thurø kirke (link)

Thurø kirke er bygget i 1639 af fru. Ellen Marsvin, som var kong Christian IV’s svigermor. Hun kaldte kirken »Trefoldighedskirken« efter kongens skib i trediveårskrigen. Våbenhuset er forsynet md indskriften F.E.M.S. – fru. Ellen Mar svins initialer. Kirken er enskibet og har egetræsbjælkeloft. Altertavlen stammer fra før ste halvdel af 1500­tallet og kommer fra Gråbrødreklostrets kirke i Svendborg (Klo s ter plads). De øverste stolestaders forstykker – 14 i alt – stammer fra det 17. år hun drede og er af udsøgt kunstværdi. De 12 apostle er kunstværkernes motiver. Kirkegården ligger på et af Thurøs allersmukkeste steder. Det er 25 m. over havet. Mod nord er kirkegården anlagt på terrasser, da terrænet falder brat ned mod Skårup Sund. Her fra kirken har man en smuk udsigt over Skårup Sund med Fyn på den anden side og herregården Bjørnemose; mod øst Storebælt med Lan ge land i det fjerne. Tæt syd for kirkens korbygning rejstes der i 1952 en mindemur for dem, der blev derude. Navnetavlen, der dækker tidsrummet 1900­1949, bærer navne på 54 søfolk fra Thurø. Digteren og forfatteren Tom Kristensen er begravet på kirkegården.Thurø kirke


 

Thurø pigen

Thurø pigen er en keramisk urtepotteskjuler og pyntegenstand lavet af kunstneren Flemming Ross.  Thurø pigen står i dag rundt omkring i hele verden, men kan også ses på Galleri Galathea, som man finder på Søndervej 97, Thurø.

Galleriet holder åbent hver lørdag fra kl. 14-17.

thurø pigen


Mindesten over J.P de Neergaard

Justitsråd J.P. de Neergaard købte Bjørne mose/Thurø i 1810 og solgte øen til dens bønder og husmænd 19. november 1810. Som tak for hans gode vilje blev den lille skov ved Skårup Sund opkaldt efter ham, og der blev rejst en mindesten i skoven.


Mindesten på >>Majtræet<<, Bergmannsvej

100 år efter Thurø købte sig fri, 19. nov. 1910, ønskede man at fejre øens frihedsdag, og der blev rejst en mindesten på »Majtræet«, som bærer indskriften: Slægtens tak for fædres handling.


Bergmannhus

Den verdenskendte forfatter  Karin Michaëlis ejede og boede i Bergmannhus. I trediverne var hun samlingspunkt for kunstnere og andre, der var imod naziherredømmet og måtte for lade Tyskland. Således har hun bidraget til, at den verdensberømte forfatter Bertolt Brecht kom til Danmark i 1933; den første tid i Danmark tilbragte han i et af hendes huse på Thurø, senere købte han sit eget hus på Skovsbostrand vest for Svendborg. Brecht blev i Danmark til 1939. bruges Bergmannhus til bibliotek. Karin Michaëlis blev begravet på Thurø i 1950.


Slaget ved Helgoland

Mosestræde ­- Smedestræde. Thurinerne var i meget stort tal med som værnepligtige på de fregattaer, der kæmpede ved Helgoland.


Mejerivej – Drejs Odde

På denne kyst lagde færger, postbåde o.l. til i gamle dage, før dæmningen blev bygget i 1934. De mange blindgader fra Bergmannsvej ned til Skårup Sund, er i dag en mindelse om den tid, da Thurøs kommunikation med Svendborg kun foregik ad søvejen. På stien nedenfor kirken ligger vaskestenen: Et minde om gamle dage, da Thurø konerne vaskede tøj ved denne kilde og slog tøjet rent mod den store flade sten. Fra Mejerivej til Brovejen kan man cykle, resten af turen må foregå til fods.


Top